lørdag den 4. august 2012

Lytte, lytte.....

Så har jeg lyttet endnu en dejlig lydbog, Det syvende møde af Herbjørg Wassmo. Den handler om en mand og en kvinde, som tilfældigt møder hinanden som børn, og dette tilfældige møde bliver rammen om deres liv. De mødes igen i korte og umulige glimt i alt 7 gange, men romanen handler om deres liv imellem møderne. Det er en meget smuk og velskrevet bog.
Nu er Peter Øvigs Hippie lagt på ipoden, - det bliver nok en helt anden oplevelse. I skal da også lige se mit nye halvtag, som gode mennesker mente, jeg lige trængte til. Nu står min "nye" cykel så fint under tag:
Dagen i dag skal bruges til globryllup og skoleforberedelser (i omvendt rækkefølge). Og så er det helt slut med den sommerferie. Man kan også mærke på luften at sensommeren sniger sig ind på os, synes jeg. Det er med at suge de sidste dråber sol ud af den. God lørdag.

18 kommentarer:

  1. Tak for anbefalingen af 'Det syvende møde'! Den må jeg læse, og så er jeg meget spændt på, hvad du synes om 'Hippie'.
    Dejligt med et halvtag til cyklen! God lørdag til dig, Eva :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også spændt på Hippie. Den skal vist være krydret med musik "fra dengang" .

      Det er dejligt med et halvtag:)

      Slet
  2. Da jeg var ude her til morgen, tænkte jeg også "sensommer." August og september kan heldigvis være både skønne og solrige - men ja, vi må suge til os :-)

    Randi

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er underligt, som luften forandrer sig.

      Slet
  3. Det er sjovt, igår da jeg skulle på job, tænkte jeg også sensommer, det ligger i duften og lyset :0) god weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er svært at forklare, hvad det er, men det føles....

      Slet
  4. Elsker lydbøger og er storforbruger af dem. Især i bilen, når jeg skal køre langt... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en skøn måde at læse på:)

      Slet
  5. Superflot halvtag. Det er da skønt, når nogen ikke bare tænker at man har brug for det, men også sørger for det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig dejligt. Føler mig også lidt forkælet.

      Slet
  6. Jeg tænkte også lige sensommer, da jeg nød min morgenmad på terrassen i dag, så der må jo være noget om det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og man synes jo næsten ikke, det har været sommer....

      Slet
  7. Dejligt tag, du har fået over cyklen. Ja, august har en særlig stemning over sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er dejligt med lidt tag over cyklen:)

      Slet
  8. Hej Eva. Herbjørg Wassmo er bare en fantastisk forfatter. Har læst flere af hendes bøger. Og nu kommer arbejdstiden tilbage med lange bilture til og fra job. Det giver mulighed for at få kørt nogle lydbøger gennem systemet. Mon ikke jeg skulle lade mig inspirere af din gode læseoplevelse ?
    Tillykke med halvtaget. Sådan et er næsten ikke til at undvære.
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt at de lange bilture kan benyttes til lydbøger. Så er det jo næsten en gave at have langt til arbejde:)

      Slet
  9. Jeg deler din glæde ved lyttebøger. Har lige læst Et glas mælk, tak af Wassmo. Den er næsten ikke til at holde ud, og stednavnene mødte vi på rejsen til Letland og Estland. Det hele blev så realistisk, hvilket det sikkert også er....

    SvarSlet
    Svar
    1. Den bog vil jeg kigge efter. Wassmo skriver meget gribende. tak for tippet.

      Slet